STÆVNENYT.

Vi har jo en del, der udover deres almindelige træning tager til stævner for at konkurrerer i kata og kumite. For dem har coronatiden været ekstra træls, da der ikke har været stævner i 1,5 år. Men nu lysner det 🙂.

Markus, Marius og Giselle, der alle tre er udtaget til kata landsholdet, er netop blevet tilmeldt efterårets udtagelsesstævner hvor de skal kæmpe om at få lov at repræsenterer Danmark til EM i februar 2022. Emmelie er også kandidat til at kæmpe for Danmark til samme mesterskab.

Men udover vores elite-kæmpere har vi en hel flok talenter der træner på Dansk karateforbunds udviklingscenter og SKIF’s talentcenter. Og her kommer der også fuld gang i træningerne igen.

Uanset om det er kumite eller kata man vil konkurrere i, vil der i efterårssæsonen være en masse træningsmuligheder både i klubregi og i samarbejde med andre klubber.

De første danske stævner er blevet meldt ud og når du kommer i klubben efter sommerferien, hænger der en kalender med de mange muligheder.

Har du eller dit barn lyst til at komme med ud til stævner eller har du spørgsmål så tag endelig fat i mig på 20200369 eller jesper@budoland.dk

Bedste hilsner
Jesper Sode
Sportskoordinator